Nyheder

En bred vifte af almennyttige aktiviteter gør en forskel

Dato
Insert related sub-area here
News category
Organisatorisk

29.01.18

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN støtter både de unge og de gamle. De yngre forskere og de etablerede professorer. Skoleeleverne og de aktive ældre.

Forskning i naturvidenskab og humaniora, havmiljø, kultur, samfund og sociale projekter i ind- og udland. Artiklerne i det nye årsskrift viser et lille udsnit af de projekter, der er blevet muliggjort af de i alt 1.263 mio. kr. bevilget i 2017, fordelt på 916 bevillinger. 

Årsskrift 2017

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN

Et par af de historier, du kan læse i årsskriftet:

At være brandkadet giver mod, mening og selvværd

VELUX FONDEN har støttet etablering og udvikling af brandkadetkorps, hvor 450 unge mennesker over fire år kommer igennem en brandkadetuddannelse.

Nøgleord bag brandkadetternes succes er “Action, Arbejde og Anerkendelse”; det er spændende og sjovt, de unge yder en reel arbejdsindsats, og de bliver set og får ros for at yde en vigtig opgave.

Nysgerrige forskere får mulighed for at forfølge en vild idé

Fondenes stifter, Villum Kann Rasmussen, var et idérigt og aktivt menneske med mange opfindelser på sit CV. Han hyldede de gode idéer og de vilde eksperimenter. Den tanke støtter fondene, når de opfordrer forskere indenfor teknisk og naturvidenskabelig forskning til at komme med en vild idé, de ønsker at afprøve. Eller støtter erfarne forskere i at fordybe sig endnu mere i den forskning, de har skabt markante resultater indenfor.

I 2017 har 66 forskere modtaget støtte til deres tekniske og naturvidenskabelige forskning: 11 erfarne topforskere - de såkaldte VILLUM Investigators. 16 unge forskere - de er VILLUM Young Investigators. Og 39 krøllede forskerhjerner, der har fundet deres vildeste idé frem - VILLUM Experiment.

Als Stenrev. Foto: Bo Mammen Kruse

Havmiljøet omkring os – blæretang og bæredygtighed

Over de næste fem år har fondene valgt en strategi, hvor fokus på miljøområdet alene handler om det danske havmiljø.

Det er blandt andet mundet ud i støtte til projekter indenfor genopretning af stenrev, blæretang, kystfiskeri og analyser af havets tilstand.

Ældre er en stærk ressource i lokalsamfundet

Mange ældre har stadig kræfter til at gøre en frivillig indsats, når de går på pension. Det støtter VELUX FONDEN.

Fx har en gruppe ældre på Frederiksberg etableret møbellager og cykelværksted, hvor de hjælper flygtninge med at blive etableret i det danske samfund. En pensionist er blevet chauffør for Fødevarebanken og fordeler overskudsmad til socialt udsatte og undgår samtidig madspild. En gruppe ældre renoverer sammen med veteraner fem militære køretøjer i Fredericia. Og et aktivitetshus har fået nyt køkken – opsat af en gruppe friske ældre, så de ældre har et mødested i lokalområdet, hvor b.la. ensomme ældre kan nyde sociale aktiviteter og blive en del af et fællesskab.

Foto: FødevareBanken

Hvor kommer pengene fra?

Over 15.000 medarbejdere i VKR Gruppens mange selskaber yder hver dag en stor indsats, og takket være det kan VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN hvert år støtte en lang række nyttige formål.

En del af virksomhedernes overskud indgår i fondenes formue, der hvert år bliver forvaltet og investeret, så det fortsat er muligt at uddele midler til almennyttige formål. I årsskriftet er også en artikel om denne formueforvaltning.

VKR Gruppens grundlægger, Villum Kann Rasmussen, ønskede at give noget tilbage til det samfund, som havde givet ham så meget. Derfor opstod tanken om at etablere de to fonde VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN, der nu i mere end hhv. 47 og 37 år har opfyldt hans ønske ved at uddele midler til gavn for mange mennesker. 

Nøgletal 2017

Kontakt