Tidligere årslegatmodtagere

Professor og centerleder ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet Susanne Mandrup er på en livslang opdagelsesrejse i fedtvævet og navnlig fedtcellernes udvikling. Susanne Mandrup er særligt optaget af mekanismerne for fedtcellernes udvikling, og hun undersøger, hvordan de enkelte gener bliver tændt og slukket under fedtcelleudviklingen. Hendes forskning kredser om selve livets kode, og den udviklingsrejse, som alle kroppens stamceller stævner ud på, inden de finder deres plads i organismen.  Hendes resultater har ført til ny viden om, hvordan vores gener styrer biologiske processer af stor betydning for sundhed og sygdom. Med sin forskning har Susanne Mandrup ligeledes været med til at skabe opmærksomhed om betydningen af de molekylærbiologiske mekanismer i fedtvævet. Susanne Mandrup har været primus motor i etableringen af hele to forskningscentre på Syddansk Universitet: Center for Functional Genomics and Tissue Plasticity (ATLAS), støttet af Grundforskningsfonden og Center for Adipocyte Signaling (ADIPOSIGN), støttet af Novo Nordisk Fonden.

Professor Donald Canfield bruger kemi til at studere Jordens fortid, og han har flere gange været årsag til, at lærebøgerne om havenes historie skulle skrives om – og dermed også historien om livets udvikling. 

Det er de helt store spørgsmål, der optager Donald Canfield: Hvordan så Jorden ud for milliarder af år siden, og hvorfor ser den anderledes ud i dag? Hvorfor udviklede livet sig, som det gjorde, og hvad skulle der til, for at det overhovedet kunne lade sig gøre? Hvad er det for samspil mellem kemi, geologi og biologi, der gør vores planet til en levende og dynamisk Jord, der hele tiden sørger for at cirkulere livsvigtige stoffer som ilt og kulstof rundt i globale kredsløb?

Svarene finder han bl.a. i studier af klipper, i sedimentprøver fra havbund og flodbund, i akvarier med havsvampe og i bakker med alger. 

• Donald Canfield (f. 1957) er professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet.

• Forfatter til mere end 350 videnskabelige artikler, som er blevet citeret næsten 55.000 gange. 

• Villum Investigator og medlem af b.la. Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Royal Swedish Academy of Sciences, Royal Society of London, National Academy of Sciences (US). 

• Modtager af Vladimir Vernadsky Prisen (2010), Urey Prisen (2011) og Dannebrogsordenen (2021).

Professor fra DTU Construct, Dorte Juul Jensen, forsker i metallers indre strukturer og egenskaber. Hendes forskning har ført til banebrydende resultater - bl.a. har hun udviklet nye eksperimentelle teknikker til at studere metaller i både to, tre og fire dimensioner. Det har gjort hende i stand til at karakterisere, hvordan metallerne ser ud indeni, og forstå noget af den måde, de opfører sig på. Hendes forskning bliver blandt andet brugt til at fremstille nye, stærkere og mere formbare materialer, der kan spare ressourcer og energi. 

• Danmarks første kvindelige dr.techn. (doktorgraden i teknik), DTU, 1997
• 2013-: Professor i Materials Science and Advanced Characterization, DTU
• Udvalgte bevillinger: ERC Advanced Grant i 2018 og ERC PoC-bevilling i 2022
• Forfatter til over 450 videnskabelige artikler

Jens-Christian Svenning er professor på Biologisk Institut, Aarhus Universitet, og Villum Investigator. Han er en af verdens førende forskere i biodiversitet, har en unik indsigt i klimaets betydning for økosystemers dynamik, og han bruger den viden til at undersøge fremtidens levevilkår for dyr, planter og mennesker.

Jens-Christian Svenning er leder af et forskningscenter på Aarhus Universitet, hvor de forsker i dynamikker i biodiversitet og økosystemer over det meste af verden. De kombinerer viden fra feltarbejde med data fra satellitter og store databaser, og beregner sammenhænge og konsekvenser i statistiske modeller.

Fx forskes der i rewilding, naturgenopretning med det formål at genskabe de naturlige processer, så naturen kan fungere selv og kan opretholde sin biodiversitet selv. Et af de vigtigste elementer heri er at genetablere store planteædere som hest, okse og bison i naturen. Det skyldes især, at de store dyr skaber variation i miljøforholdene, ikke mindst i vegetationen. Dermed skaber de mange forskellige levesteder for andre arter. Samtidig er de også med til at sprede planter rundt i landskaberne.

Ib Chorkendorff er professor ved Institut for Fysik og leder af Villum Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals, DTU. Her forskes der i katalysatorer, som kan hjælpe verden til en fossilfri energiforsyning. 

Katalysatorer ser ud til at være løsningen på nogle af de allersværeste udfordringer ved et klimaneutralt samfund. De vil blandt andet kunne bruges til at lagre elektrisk energi fra vindmøller i et kunstigt brændstof, så energien er tilgængelig, når behovet er det. Katalysatorer vil også kunne bruges til at fremstille plastik uden brug af fossile brændstoffer, og de vil kunne bruges til at fremstille kvælstofgødning mere energieffektivt.

Professor Rasmus Nielsen kan fortælle de største historier ud fra de mindste genetiske forskelle. Den amerikansk-bosiddende danske topforsker blotlægger menneskets fortid og evolution gennem mønstre i genomer.

Han har bygget de statistiske modeller bag mange af evolutionsbiologiens store forskningsresultater. Hans forskning gør det muligt at undersøge, hvordan menneskets gener har ændret sig gennem tiderne.

Rasmus Nielsens forskning er med til at styrke excellent teknisk og naturvidenskabelig forskning og løfte Danmark som forskningsnation. 

• Forfatter til omkring 200 videnskabelige artikler, og på Clarivate Analytics liste over verdens mest citerede forskere
• Født i 1970, opvokset i Humlebæk og nu bosat i Californien
• Professor ved University of California, Berkeley, hvor han leder Nielsen Lab ved Department of Integrative Biology
• Professor ved GLOBE Institute, Københavns Universitet 
• Modtager af EliteForsk-prisen 2007
• Professor ved Cornell (2000-2004)
• Postdoc ved Harvard (1998-2000)
• Ph.d.-studier ved Berkeley og Harvard, ph.d. 1998

Professor Sergey I. Bozhevolnyi er pioner inden for plasmonik og nanooptik. 

Han har etableret sig som verdensledende forsker, der beskæftiger sig med at designe og styre optiske felter på en skala mindre end lysets bølgelængde.

Han er ophavsmand til nanooptik på den internationale forskningsscene, leder af Center for Nano Optik under Mads Clausen Instituttet på SDU, kommer oprindeligt fra Rusland og har været tilknyttet danske universiteter i mere end 25 år.

Sergey I. Bozhevolnyi har med en række banebrydende publikationer formet det nanooptiske forskningsfelt. Da han begyndte sin forskning på feltet i slutningen af 1990erne, var der kun udgivet en håndfuld artikler om nanooptik. I dag udgives der over 5.000 om året, og en stor del leder tilbage til Sergey.

• Født 1955 i Rusland
• Flyttede til Danmark i 1991
• Adjunkt (1992-1994), lektor (1994-2002) og professor (2003-2010) ved Aalborg Universitet
• Lektor ved DTU i 1998-1999
• Professor og leder af SDU Nano Optik, Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet siden 2008.

Professor i kryptografi Ivan Damgård fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.

Ivan Damgård har etableret sig som én af de førende og mest indflydelsesrige forskere i verden indenfor sit felt: datalogi, kryptografi og datasikkerhed, lyder det fra VILLUM FONDENs udvælgelseskomité.

Hans forskning er kendetegnet ved bemærkelsesværdig bredde og høj grad af originalitet, og den har haft væsentlig indflydelse på den kryptografiske forskning på verdensplan og medvirket til, at kryptografi er en blomstrende og hurtigt-voksende disciplin indenfor datalogien.

Samtidig har han, med en klar vision om i hvilken retning kryptografien skal udvikle sig i fremtiden, etableret en særdeles synlig og succesfuld forskningsgruppe på Aarhus Universitet.

Komitéen fremhæver desuden, at flere af Ivan Damgårds artikler og hans forskning i bl.a. Multiparty Computation fundamentalt har ændret feltet og dannet skole i forhold til sikker håndtering og beregning af data.

OM IVAN DAMGÅRD

• Professor på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet
• Ph.d. fra Aarhus Universitet, 1988
• Gæsteforsker ved Centrum Wiskunde & Informatica (CWI) i Amsterdam
• Fellow, The International Association for Cryptologic Research (IARC), 2010
• Medstifter af virksomhederne Cryptomathic, Partisia og Sepior
• Udpeget til et ERC Advanced Grant, 2015
• Udnævnt til rigsspillemand, 2014
• Modtager af ’Danish Music Awards’ som årets danske komponist indenfor folkemusik i 2007
• To børn
• Bosiddende i Aarhus

Jens Hjorth, professor og leder af Dark Cosmology Centre på Københavns Universitet, modtog mandag den 23. januar 2017 Villum Kann Rasmussens Årslegat.

Prisen er en anerkendelse af Jens Hjorths langvarige forskningsindsats indenfor for astronomien og i særdeleshed hans arbejde med gammaglimt, der på afgørende vis har bidraget til ny erkendelse. En erkendelse, der på nogle områder har skabt et paradigmeskift indenfor feltet. Jens Hjort er udover at være en fremragende forsker også en særdeles dygtig forskningsleder, der har formået at sammensætte et forskningshold med stor faglighed og diversitet. Betingelser, der i stigende grad er vigtige, hvis vi skal forstå komplicerede problemstillinger.

Om Jens Hjorth

• Jens Hjorth er professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og leder af Dark Cosmology Centre.
• Har en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet og er tidligere postdoc ved Institute of Astronomy ved University of Cambridge og NORDITA.
• Har modtaget flere hædersbevisninger for sin banebrydende forskning, heriblandt Eliteforskprisen i 2008, Lundbecks Yngre Forskerpris i 2004 og Descartesprisen i 2002.
• Har en videnskabelig produktion på 278 peer-reviewed artikler, heraf 18 i Nature and Science.

Årslegatet tildeltes i 2016 til professor Jens Stougaard og professor Lone Gram.

Jens Stougaard får legatet som en anerkendelse og en inspiration til fortsættelse af hans fremragende forskning inden for plantebiologi, herunder den knolddannelse, som er resultatet af symbiose mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier”. Fonden fremhæver også en meget høj grad af originalitet i Jens Stougaards forskning.

Jens Stougaard er en af verdens førende forskere på sit felt. En analyse fra ScienceWatch placerede ham i 2014 blandt de 1% mest citerede forskere inden for “Plant and animal science” på verdensplan.

Siden 2007 har han stået i spidsen for grundforskningscentret CARB, der i øjeblikket har 40 forskere tilknyttet, hvor over halvdelen af dem er udenlandske. Forskergruppen tager udgangspunkt i gruppens tidligere opdagelse af, hvordan bælgplanter er i stand til at etablere symbiose med bakterier i jorden omkring planten. Bakterierne kan udnytte luftens kvælstof, og takket være symbiosen med bakterien kan planten populært sagt skabe sin egen gødning.

Perspektivet for forskningen i denne symbiose er, at man på længere sigt vil kunne reducere brug af kunstgødning i landbruget og derved bidrage til at udvikle en mere bæredygtig fødevareproduktion, hvilket er nødvendig for at brødføde den voksende befolkning i verden.

Hans ph.d.-grad har han fra University of Sussex, England på baggrund af en cand.agro. fra den daværende Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København.

I samarbejde med kolleger fra tilsvarende forskningsmiljøer i andre lande er den Aarhus-baserede forskergruppe i gang med at undersøge, hvordan denne symbiose kan overføres til kornplanter som majs. Valget er faldet på majs, fordi den er en hovedkilde til ernæring for befolkningen i områderne syd for Sahara, hvor det dels er en udfordring at få råd til gødning og en logistisk udfordring i sig selv at få den bragt ud til øde egne.

ENSA, majs-projektet, støttes af Bill & Melinda Gates Foundation med knap 10 millioner dollars. Jens Stougaard har desuden opnået EU-finansiering til sin forskning gennem et European Research Council Advanced Grant på ca. 17 millioner kroner.

“Jeg vil utrolig gerne være med til, at ENSA-projektet lykkes. Det var en af de første bioteknologiske ideer, der nåede forsiden af New York Times, da teknikker til at identificere og klone gener blev udviklet langt tilbage til, da jeg var studerende. Og det kunne være utroligt sjovt at være med til at realisere det. Om vi kan nå det, mens jeg stadig er aktiv, det ved jeg ikke, men det er sjovt at være med til for at se, hvor langt vi kan komme - og hvad vi kan opnå. Og så kommer vores forskning i spil, og det vil jeg rigtig gerne se på et eller andet niveau,” forklarer Jens Stougaard.

Lone Gram får legatet som en anerkendelse af hendes forskning i bakteriers økologi og fysiologi med fokus på at finde de egenskaber hos bakterierne, som kan være til gavn for mennesker. Det kan være bakteriernes produktion af antibiotiske stoffer eller andre medicinsk relevante stoffer eller enzymer og andre biokemikalier. Forskningen tager bl.a. udgangspunkt i professorens unikke bakteriesamling, som blev indsamlet under det store videnskabelige havtogt Galathea3 i 2006-07. Over 2.000 forskellige bakteriestammer blev hentet op af havet og er siden blevet dyrket og analyseret i laboratorierne af Lone Grams forskergruppe.

Siden genomsekventering er blevet en mulighed udforsker Lone Gram og forskergruppen de lovende bakterier fra Galathea-ekspeditionen for at se, hvad deres DNA kan afsløre. Resultaterne er spændende:

”Nogle af bakterierne ser ud til at have et kæmpe genetisk potentiale for at producere bioaktive stoffer. Potentialet er op til fire gange så stort, som det antal stoffer vi har fundet i laboratoriet,” siger Lone Gram, der nu sammen med sin gruppe på i alt 11 forskere – og med årslegatet i ryggen – kan fokusere på at udfolde disse lovende bakteriers potentiale.

Lone Gram har gennem hele sin karriere udforsket bakterier og har gennem flere ophold i udlandet – bl.a. som gæsteforsker på Havard Medical School i Boston, USA, og University of New South Wales i Sydney, Australien – også arbejdet med bakteriers kommunikation og interaktion.

Selvom Lone Gram siden 1985 som nyuddannet levnedsmiddelkandidat er mødt ind på arbejde på DTU Lyngby Campus, så var DTU i starten slet ikke hendes arbejdsgiver, men derimod Fiskeriministeriets Forsøgslaboratorium, der dengang lå på DTU-matriklen. Efterfølgende har fusioner og omorganiseringer resulteret i, at Lone Gram i perioder har kunnet skrive både Danmarks Fiskeriundersøgelser, DTU Aqua og DTU Fødevareinstituttet på visitkortet.

Lone Gram er desuden i dag formand for Det Frie Forskningsråd|Natur og Univers.

Årslegatet tildeltes i 2015 professor Mikkel Thorup for hans banebrydende forskning inden for datastrukturer og effektive algoritmer.

Mikkel Thorup har etableret sig som én af de absolut førende forskere inden for sit felt, og hans forskningsindsats er karakteriseret ved en meget høj grad af originalitet. Han har udtænkt løsninger til problemer, som var regnet for at være uløselige.

Mikkel Thorups forskningsområde er centralt for datalogi, og han har ydet store bidrag både inden for effektive algoritmer og datastrukturer og til praktiske forbedringer inden for telekommunikation- og informationsteknologien.

Mikkel Thorup er civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 1990 og ph.d. fra Oxford Universitet i 1994. Fra 1993-98 var han lektor på Københavns Universitet, heraf det sidste halve år som gæsteforsker på MIT. Mikkel Thorup var ledende forsker hos den amerikanske telekommunikationsvirksomhed AT&T fra 1998 til 2013. Siden 2013 har Mikkel Thorup været professor på Københavns Universitet. Han er medlem af Det Danske Videnskabernes Selskab og har modtaget adskillige prestigefyldte priser, herunder MAA Robbins Prize (matematik) Fellow of ACM, (datalogi) Fellow of AT&T (industri).

Mikkel Thorup har siden sin hjemkomst til Danmark opbygget et forskningscenter, som arbejder bredt med fundamentale problemstillinger inden for algoritmer og datastrukturer. Som eksempel kan nævnes, at han benytter en nærmest magisk tilfældighed i algoritmer til at muliggøre en minimal repræsentation af en kæmpe stor mængde information, hvilket er vigtigt i informationsteknologien.

Mikkel Thorups forskningsfelt kombinerer algoritmik, sandsynlighedsregning og elementær talteori: matematik, der bruges massivt i dagens informationssamfund.

Hans videnskabelige produktion er imponerende med næsten 200 publikationer, publiceret i toptidsskrifter og hyppigt citeret. Desuden er han ofte foredragsholder ved prestigefyldte konferencer inden for sit felt.

Mikkel Thorup har gennem sin forskning - som er i absolut verdensklasse - og sin hjemvenden til Danmark i 2013 bidraget stærkt til at gøre Danmark til et europæisk kraftcentrum inden for algoritmik.

Årslegatet tildeles i 2014 professor Frede Blaabjerg for hans enestående arbejde inden for effektelektronik, som omfatter energilagring, energieffektivitet og styring af solcelle- og vindmølleenergi.

Inden for sit forskningsfelt befinder Frede Blaabjerg sig på verdensklasse-niveau. Hans udvikling af en simuleringsplatform til modellering, optimering og design af vindmøller og solceller har ført til afgørende gennembrud i design af bæredygtige energiformer, der kan udvikles til reelle løsninger på samfundets energiproblemer.

Frede Blaabjergs forskning har haft stor international betydning og formået at tiltrække adskillige udenlandske forskere til Aalborg Universitet og dermed gjort Danmark førende inden for effektelektronik. Bidragene inden for energieffektivisering spænder fra små elektriske apparater til kæmpeturbiner i gigantiske havvindmøller. Frede Blaabjergs forskning omfatter desuden teknologier til effektiv og intelligent processering og kontrol af elektrisk energi. Han har udviklet en solcelleenhed, som muliggør en præcis styring af den effektivitet, hvormed solceller udnytter solens stråler bedst muligt. Inden for moderne vindenergiforskning er han i front med sine banebrydende turbineteknologier med induktionsgeneratorer og effektiv energiomdannelse.

Frede Blaabjerg har en kandidatgrad i effektelektronik fra Aalborg Universitet fra 1987. Han arbejdede i industrien til 1988, hvor han tog tilbage til Aalborg Universitet og i 1995 fik en ph.d.-grad med en afhandling om modellering af effektelektronik komponenter og kredsløb. På Aalborg Universitet var han adjunkt og siden lektor og i 1998 blev han professor. Fra 2006 til 2010 var han desuden dekan for Fakultetet TekNat og Sund samme sted. Han har været programleder på Risø fra 2000 til 2002 og gæsteprofessor i Italien, Australien og Kina.

Frede Blaabjerg har modtaget adskillige nationale og internationale udmærkelser og priser, herunder Statoil-prisen, Grundfos-prisen og Direktør Ib Henriksens pris, og i 2012 modtog han en prestigefyldt European Research Council Advanced Grant bevilling. I oktober 2007 blev han tildelt ridderkorset af Dannebrog.

Frede Blaabjerg har med andre ord en omfattende og vigtig videnskabelig karriere og produktion. Betydningen af hans forskningsresultater er stor, og han nyder stor international anerkendelse for sin indsats. Hans artikler er rigt citerede, og han har modtaget ti såkaldte IEEE paper awards.

Legatet tildeles i år 2013 Carsten Rahbek for hans visionære og bredspektrede forskning og undervisning inden for biologisk diversitet, evolution og økologi.

Carsten Rahbek er kendt i både Danmark og internationalt som en af verdens mest betydningsfulde og indflydelsesrige forskere inden for forskning i planter og dyrs udbredelsesmønstre, deres variation over tid og sted og deres afhængighed af økologiske og klimamæssige faktorer. Især forskning i udbredelse af fugle og deres trækruter har været i fokus for hans forskning. Carsten Rahbek har blandt andet bidraget til udarbejdelse af miljøstrategier til bevarelse af biodiversitet og natur i en tid med klimaforandringer og stadig større menneskeskabt pres på naturen. Gennem de senere år har Carsten Rahbek været hoveddrivkraften bag opbygningen af forskningsområder inden for makroøkologi. Specielt bør fremhæves hans anvendelse af moderne videnskabelige metoder inden for molekylær genetik til undersøgelse af evolutionære forhold hos dyrearter og hans anvendelse af moderne GPS og satellitovervågning til afdækning af dyrs udbredelses- og spredningsmønstre. Forskningsindsatsen har på det seneste også bidraget til anvendelse af biologiske principper inden for naturbevarelse set i relation til socioøkonomiske forhold.

Carsten Rahbeks forskerkarriere er karakteriseret ved adskillige stor-skala internationale samarbejder med flere af de internationalt førende forskere inden for makroøkologi og biodiversitet. Samtidig har han været særdeles aktiv i arbejdet for båre danske og internationale miljøorganisationer. Derudover har Carsten Rahbek bidraget forbilledligt til uddannelse af kommende biologer, og han har samtidig vist specielle evner til at kunne popularisere og formidle forskningsresultater inden for biodiversitet og miljøforvaltning på alle niveauer.

Carsten Rahbek er uddannet i biogeografi ved Københavns Universitet, hvor han fik sin ph.d.-grad i 1995. Han blev samme år ansat som lektor ved Zoologisk Museum, Københavns Universitet. I 2001 blev han ansat som professor (mso) og i 2005 som professor samme sted. Han er i dag leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Carsten Rahbek nyder stor anseelse blandt sine internationale forskerkolleger. Således er han blandt andet hovedredaktør på tidsskriftet Ecography og område-redaktør for tidsskriftet Journal of Ornithology. Han har i årenes løb fået tildelt en række danske og udenlandske ærespriser, blandt andet Det Frie Forskningsråds Elite-Forsk pris i 2010.

Legatet tildeles i år 2012 Klaus Mølmer for hans banebrydende forskning inden for teoretisk kvanteoptik og atomfysik, med specielt fokus på studiet af atomare systemers vekselvirkning med lys.

Klaus Mølmer har blandt andet udformet teorier for henfald og dæmpning af mikroskopiske, kvantemekaniske systemer, nedbremsning af atomer ved hjælp af laserlys, dynamik for ultra-kolde gasser, kvantemekaniske computere og for måleprocessens særlige betydning og anvendelsespotentiale i kvantefysikken. Klaus Mølmers forskning har blandt andet bidraget til anvendelser i omfattende præcisionsmålinger ved hjælp af atomure, samt udnyttelser til datakommunikation og databehandling, herunder anvendelse af kvantecomputere. 

Klaus Mølmer er en forsker i international særklasse inden for teoretisk kvanteoptik. Han har været drivkraften bag opbygningen af forskningsområdet kvanteoptik i Danmark, og han har etableret en særdeles stærk og synlig forskergruppe omkring sig med stærke relationer til andre forskermiljøer i Danmark og i udlandet også inden for eksperimentel kvantefysik. Klaus Mølmer har gjort en stor indsat for uddannelse af kommende fysikere, blandt andet som vejleder for et stort antal speciale- og ph.d.-studerende knyttet til hans forskergruppe, og som medlem af phd-udvalget ved Naturvidenskabeligt Fakultets forskerskole ved Aarhus Universitet. Derudover har han været særdeles aktiv med popularisering og formidling af forskningen i teoretisk fysik på alle niveauer, hvilket er særdeles prisværdigt og en stor udfordring i betragtning af forskningsområdets kompleksitet.

Klaus Mølmer er uddannet fysiker fra Aarhus Universitet, hvor han fik sin ph.d.-grad i 1990. Han blev ansat ved universitetet som lektor allerede i 1991 og har siden 2000 været professor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet. I 2003 blev Klaus Mølmer udnævnt til adjungeret professor ved Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet.

Klaus Mølmers forskerkarriere er karakteriseret ved et omfattende internationalt samarbejde med flere forskningsophold ved udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner, blandt andet ved Ecole Normale Superieure og Institut d’Optique i Paris, Max-Planck Instituttet i Garching, Tyskland og universitetet i Innsbruck, Østrig. Han har gennem årene besat en række tillidshverv, blandt andet som medlem af redaktionskomitéen af det prestigefyldte tidsskrift Physical Review Letters. Han er medlem af både europæiske og amerikanske forskernetværk inden for kvanteoptik og kvanteinformation. Klaus Mølmer er desuden medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, og han har modtaget en række danske forskerpriser.

Legatet tildeles i 2011 til Christian Søndergaard Jensen for hans fremragende og nyskabende forskning inden datalogi, specielt inden for databasemanagement og data-intensive systemer. Christian Søndergaard Jensen er verdensledende inden for effektive lagring og søgning i relation til temporale og spatio-temporale data, hvilket er data hvor tid, henholdsvis position og tid, indgår. Håndtering af sådanne data indgår blandt andet i en mangfoldighed af administrative systemer og desuden i lokations-baserede services samt intelligente transportsystemer og road-pricing. Christian Søndergaard Jensens forskning omfatter videreudvikling af de programmeringssprog, der anvendes til søgning i databaser. Derudover har han bidraget væsentlig til udvikling af nye metoder til indeksering af data, således at en bred vifte af avancerede søgning kan udføres effektivt. Christian Søndergaard Jensens forskning kan langt hen ad vejen karakteriseres som brugs-inspireret, idet den ofte er motiveret af praktiske problemstillinger og dermed til nytte for virksomheder og det danske internationale samarbejde, oftest mod en generel anvendelighed, som rækker ud over specifikke udviklingsprojekter. Christian Søndergaard Jensen har gjort en stor indsat for uddannelse af kommende dataloger og forsker, bland andet som vejleder for en stort antal speciale- og ph.d-studerende knyttet til hans forskergruppe og som leder af en forskerskole.

Christian Søndergaard Jensen er udannet som datalog fra Aalborg Universitet, hvor han i 1990 fik sin ph.d.-grad efter et 2½ års studier ved University of Maryland.  Herefter blev han ansat på universitetet som adjunkt og senere lektor, dog afbrudt af flere ophold ved University of Arizona. I 1998 blev han ansat som forskningsprofessor og derefter i 2000 som professor.  Han opnåede i 2000 sin doktorgrad, dr. scient., også ved Aalborg Universitet med disputatsen ”Temporal Database Management”. Fra august 2011 har han været ansat som professor ved Aarhus Universitet indenfor området Data-Intensive Systemer.

Christian Søndergaard Jensen har siden 2008 været Fellow i den højt respekterede faglige sammenslutning IEEE.  Han er medlem of Akademiet for de Tekniske Videnskaber samt Det Konglige Danske Videnskabernes Selskab. Og han har været æresprofessor ved universitetet i Cardiff.  Han har modtaget danske og udenlandske forskerpriser, bland andet Direktør Ib Henriksens Forskerpris og Telenor’s Nordic Research Award – anerkendelser som vidner om en fremragende og idérig forsker.

Legatet tildeles i år 2010 Ole Sigmund for hans fremragende og innovative forskning inden for topologi-optimering, især inden for faststofmekanik og strukturel optimering. Topologi-optimering dækker udvikling af metoder til at optimere materialefordeling og materialeforbrug i en konstruktion eller en struktur på bedste måde, samtidig med at konstruktionens egenskaber bevares eller endda forbedres. Ole Sigmunds forskning har omfattet både teoretiske udvidelser og praktiske anvendelser af topologi-optimeringsmetoder inden for en lang række forskellige områder. Ole Sigmund har været blandt de førende i verden til udvikling af topologi-optimeringsmetoder inden for nye fagområder som udvikling af mikrorobotter, kompositmaterialer, nano-fotoniske krystaller, fluid problemer og bølgeudbredelsesproblemer inden for akustik, elasticitet, antenner og optik. Ole Sigmunds forskningsresultater har ført til 3 patentansøgninger med relation til optiske fibre. I den nyeste forskning er inkluderet mere komplekse processer, hvor både masse- og energitransport, bæredygtig energianvendelse samt atomare bindinger tages i betragtning. Hans store forskningsindsats inden for topologi-optimeringsområdet har således været et vigtigt bidrag til løsning af en række praktiske problemstillinger og dermed til nytte for virksomheder og det danske samfund. Desuden har han gjort en stor indsat for uddannelse af kommende ingeniører, blandt andet som vejleder for et stort antal ph.d.-studerende og postdocs.

Ole Sigmund blev civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet i 1991 og ph.d. samme sted i 1995. I 2001 opnåede han doktorgraden dr.techn. med disputatsen ”Topology Optimization Methods with Application in Mechanisms, MEMS and Material Design”. Ole Sigmund har siden 1995 været ansat på Danmarks Tekniske Universitet, først som adjunkt, derpå lektor i 1997 og siden 2001 som professor ved Institut for Mekanisk Teknologi. Undervejs i karrieren har han været ansat som forskningsassistent på Essen Universitetet i Tyskland og som Postdoc på Princeton Universitetet i USA. Ole Sigmund har gennem årene været medlem af en lang række danske og internationale komitéer, råd og udvalg.

Ole Sigmunds forskning er blevet nationalt og internationalt anerkendt ved blandt andet modtagelsen af ISSMO/Springer Prize for Young Scientists i 1999, Statoil prisen i 2000, Grundfos prisen i 2002, European Young Investigators Award, European Science Foundation i 2004 og Eliteforskerprisen i 2007. Disse anerkendelser vidner om, at Ole Sigmund besidder et stort forskertalent under stadig udvikling.

Legatet tildeles i år 2009 til professor Eva Bjørn Vedel Jensen, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet og professor Jan Oskar Jeppesen, Institut for Fysik og Kemi, Syddansk Universitet.

Legatet gives til Eva Bjørn Vedel Jensen som en anerkendelse og en inspiration til fortsættelse af hendes forskning og under­visning i matematiske og statistiske metoder. Hendes indsats og innovative ar­bejder har blandt andet bidraget til udvikling af avancerede matematiske og statistiske metoder til kvantitativ karakterisering af strukturelementer. Specielt skal fremhæves forskningen inden for stereologi, som omfatter metoder til at få præcis information om et tredimensionelt objekt ud fra en- eller to-dimensionelle observationer. Forskningen dækker også områder som avanceret billedbehandling og rumlig statistik. De udviklede metoder er blevet anvendt som centrale værktøjer inden for medicin, biologi såvel som materialeforskning. Eva Bjørn Vedel Jensen har formået at dække hele spektret fra meget avanceret matematisk forskning til den praktiske anvendelse af forskningen. Hendes store forskningsindsats har således været et vigtigt bidrag til løsning af en række praktiske problemstillinger og dermed til nytte for samfundet.

Eva Bjørn Vedel Jensen er uddannet cand.scient. og opnåede i 1987 doktorgraden (dr.scient.) med en disputats inden for stereologi. Eva Bjørn Vedel Jensen har siden 1979 været ansat på Århus Universitet, først som lektor, så docent, forskningsprofessor og endelig siden 2003 som kaldet professor ved Institut for Matematiske Fag. I perioden fra 1998-2004 var Eva Bjørn Vedel Jensen en af de centrale forskere i MaPhySto centret (Centre for Mathematical Physics and Stochastics) støttet af Danmarks Grundforskningsfond, samt fra 2002-2006 koordinator for et Marie Curie træningsnetværk ”Advanced Medical Imaging and Spatial Statistics”. Hun er leder af T.N. Thiele Centret for Anvendt Matematik i Naturvidenskaberne. I 1999 modtog hun ”Direktør Ib Henriksens Forskerpris”.

Legatet gives til Jan Oskar Jeppesen for hans nyskabende og originale forskning inden for organisk kemi. Specielt værdsættes indsatsen inden for organisk syntese, fysisk-organisk kemi og supramolekylær kemi. Her har Jan Oskar Jeppesen bidraget til at fremstille store og komplekse organiske molekyler med helt specielle funktionelle egenskaber. Forskningen har også vist et stort potentiale for nyttige anvendelser inden for blandt andet molekylær elektronik og udviklingen af sensorer. Prismodtageren har evnet både at frembringe originale grundvidenskabelige resultater samt haft øje for at udnytte disse til praktiske anvendelser for eksempel til at udvikle hukommelser eller sensorer til detektion af sprængstoffer. Hans store forskningsindsats har således været et vigtigt bidrag til løsning af en række praktiske problemstillinger og dermed også til nytte for samfundet.

Jan Oskar Jeppesen er uddannet cand. scient. og ph.d. i kemi. I hele sin efterfølgende forskerkarriere har han været tilknyttet Syddansk Universitet i Odense. I 2005 blev han ansat som lektor, og i juli 2008 fulgte udnævnelsen til professor i kemi. Jan Oskar Jeppesen har til sin forskning modtaget meget betydelige bevillinger fra både de strategiske og frie forskningsråd samt fra private fonde i Danmark, ligesom han er partner i et Marie Curie træningsnetværk finansieret af EU. Han modtog Familien Hede Nielsens forskerpris i 2003 for sit arbejde med syntetisk organisk kemi og molekylær elektronik.

Legatet tildeles i år 2008 til Anja Boisen for hendes pionerindsats inden for det nanoteknologiske forskningsområde, især i forbindelse med fremstilling og karakterisering af måleprober til en lang række praktiske og videnskabelige formål.

Måleproberne er baseret på meget præcise målinger af mikro- og nanobjælkers udbøjning. De benyttes inden for vidt forskellige vigtige anvendelsesområder såsom massebestemmelse med meget stor præcision, detektion af kemiske og eksplosive gasser samt karakterisering af f.eks. DNA. Anja Boisen og den af hende opbyggede forskningsgruppe har med stor dygtighed kunnet udvikle og karakterisere vidt forskellige sensortyper i en kombination, som kræver stor faglig bredde og teknisk indsigt. I de seneste år har forskningen været centreret inden for områder som nanomekanik, nanobioteknologi og fremstilling af nye nano-materialer. Anja Boisens markante forskningsindsats har været af stor betydning for Danmarks internationale position inden for nanoteknologi. Forskningens anvendelsesmæssige aspekt har Anja Boisen sikret via samarbejde med erhvervsvirksomheder og opstart af en erhvervsvirksomhed. Hun står bag en række patenter og patentansøgninger. Hendes store forskningsindsats inden for det nanoteknologiske forskningsområde har således været et vigtigt bidrag til løsning af en række praktiske problemstillinger og dermed til nytte for samfundet. Anja Boisen har også gjort en stor indsat inden for undervisning af studerende. Blandt andet har hun afholdt kurser inden for nanoteknologi samt vejledt et større antal projekt- og ph.d.-studerende.

Anja Boisen har en kandidatgrad i fysik fra Københavns Universitet og Roskilde Universitet fra 1993. Hun har en erhvervs ph.d. grad fra 1997, som blev opnået i et samarbejde mellem Institut for Mikro- og Nanoteknologi, MIC, DTU og virksomheden Danish Micro Engineering A/S. Anja Boisen har siden 1997 været ansat på MIC DTU, først som adjunkt, fra 1999 som lektor og gruppeleder og endelig fra 2005 som professor og leder af sektionen ”Nano Systems Engineering”. Anja Boisen har gennem årene været medlem af en lang række danske og internationale komiteer, råd og udvalg. Blandt andet har hun siden 2005 været medlem af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion og programkomiteen for yngre forskere under Det Strategiske Forskningsråd. I 2007 blev hun medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

Anja Boisen opnåede i 1999 en FREJA bevilling fra forskningsrådet for kvindelige forskningsledere, hvorved hun formåede at starte sin egen forskergruppe omkring udvikling af biokemiske sensorer. I april 2000 modtog Anja Boisen AEG Elektronikprisen for exceptionel forskning på det elektrotekniske område.

Legatet tildeles i år 2007 Birger Lindberg Møller for hans innovative og bredspektrede forskningsarbejde inden for plantebiokemi, plantefysiologi og plantemolekylærbiologi.

Birger Lindberg Møller har med sit arbejde lagt en grundvidenskabelig basis for forædling af fremtidens planter. I de senere år har forskningen været centreret om planters sekundære metabolitter (naturstoffer) med fokus på dannelse, transport, oplagring og nedbrydning af cyanogene glucosider og opklaring af stoffernes betydning i planters  kommunikation med det omgivende miljø og i deres funktion som en del af planters forsvar mod angreb fra dyr, insekter og mikroorganismer. Forskning af denne type medvirker til at skabe et fundament for bæredygtig produktion af sunde fødevarer til en voksende global befolkning. Birger Lindberg Møller har ydet en meget markant indsats ved opbygningen af et stærkt og internationalt synligt dansk forskningscenter inden for molekylær plantefysiologi, og han har påtaget sig omfattende opgaver med forskningsledelse, uddannelse af unge forskere, patentering, samarbejde med erhvervsvirksomheder og etablering af spin-off virksomhed. Han har samtidig gjort en forbilledlig indsats for formidling af sin forskning til den brede offentlighed. Et særkende ved Birger Lindberg Møllers arbejde er en sjælden evne til at se i krystalkuglen og tidligt erkende fremtidens forskningsmæssige udfordringer og gå nye veje og inddrage nye metoder for at nå de langsigtede mål. Samtidig har han et klart blik for de perspektiver, som ligger i gennem vertikal forskning at udnytte den indvundne viden til løsning af praktiske problemstillinger og dermed til nytte for samfundet.

Birger Lindberg Møller er cand.scient. i biokemi fra Københavns Universitet (1972). Han erhvervede en ph.d.-grad fra Københavns Universitet i 1975 inden for organisk kemi og biokemi. I 1984 erhvervede han doktorgraden (dr.scient.) fra Københavns Universitet på baggrund af en disputats omhandlende planters fotosyntese. I perioden 1972-1984 var han fondslønnet medarbejder ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, University of California og Carlsberg Laboratorium, det sidstnævnte sted som Niels Bohr Fellow under Videnskabernes Selskab. I 1984 blev han udnævnt til forskningsprofessor ved Institut for Plantefysiologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og i 1990 blev han ordinær professor i plantebiokemi samme sted. Siden 1998 har han endvidere været leder af Center for Molekylær Plantefysiologi ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Birger Lindberg Møller er medlem af ”The International Human Rights Network”.

Birger Lindberg Møller har gennem årene modtaget en række hædersbevisninger for sin forskning. I 1994 modtog han Carlsberg Forskerprisen og ”Direktør Ib Henriksens Forskerpris”, den skandinaviske SPPS formidlingspris i 2003, og senest har han i 2004 modtaget Fremtidsprisen fra Akademiet for Fremtidsforskning. 

Legatet tildeles i år 2006 Søren Brunak for hans indsats som pioner ved indførelsen af bioinformatikken som forskningsdisciplin i Danmark.

Søren Brunaks personlige indsats har været væsentlig for den samlede danske indsats inden for feltet og for at Danmark på et tidligt og kritisk tidspunkt opnåede en markant international position inden for dette nye og vigtige fagområde. Bioinformatik er en afgørende forudsætning for udnyttelsen af de hastigt voksende datamængder, som indsamles ved sekventering af genomer og proteiner, f.eks. i forbindelse med udvikling af nye lægemidler og vacciner. De bioinformatiske programmer og analyseværktøjer, som Søren Brunak og hans center har opbygget gennem årene, og som bl.a. bygger på kunstige neurale netværk, er centrale i denne sammenhæng. Det af Søren Brunak opbyggede forskningscenter inden for bioinformatik er et af verdens førende, og centeret har været og er fortsat omdrejningspunktet for Danmarks internationale position inden for bioinformatikken. Søren Brunaks markante indsats har været af stor betydning for forskeruddannelsen inden for bioinformatik i Norden og også af stor betydning for den danske biomedicinske industri.

Søren Brunak er cand.scient. i fysik fra Københavns Universitet (1987) på en afhandling om kunstige neurale netværk. Han erhvervede en ph.d.-grad fra DTU i 1991 på baggrund af forskning inden for ’computational biology’. I perioden 1987-1997 var Søren Brunak fondslønnet forsker ved DTU. I 1997 blev han ansat som lektor, og fra 1999 har han været professor i bioinformatik ved BioCentrum-DTU. I 1993 blev Søren Brunak udnævnt som leder af Center for Biologisk Sekvensanalyse. Søren Brunak har ved at etablere samarbejde mellem biologer, biokemikere, medicinere, ingeniører og dataloger opnået en lang række betydelige resultater inden for forskning i proteinstruktur, proteinvekselvirkningsnetværk, modifikation af proteiner, og identifikation af gener f.eks. i relation til cellecyklus. Han har også arbejdet med problemstillinger i relation til bl.a. AIDS, SARS og udvikling af vacciner.

Legatet tildeles i år 2005 Jesper Wengel for hans bemærkelsesværdige og banebrydende indsats gennem den sidste halve snes år inden for forskning i nanobiosystemer.

Forskningen har sigtet mod at etablere et teknologisk grundlag for diagnosticering og behandling af sygdomme opstået på grund af genetisk mutation. Et centralt element i Jesper Wengels forskning har været udviklingen af en syntetisk nukleinsyre-efterligning, såkaldt ”låst nukleinsyre”, LNA. Dette molekyle er meget stabilt og altid parat til med høj bindingsstyrke at knytte sig til DNA og RNA. Herved kan dannelsen af skadeligt protein forhindres, således at udviklingen af visse sygdomme bremses ved kilden. Med andre ord hæmmer LNA udtrykkelsen af de gener, som koder for de skadelige proteiner, som udvikles i forbindelse med sygdomme. Et yderligere interessant aspekt ved LNA er, at det kan bruges i forbindelse med såkaldt DNA-baseret diagnostik til f.eks. analyse af en gen-mutation hos en person eller analyse af en bakterieinfektion. Disse nye biomedicinske landvinger spås i fremtiden at få meget stor betydning for menneskeheden.

Jesper Wengel er professor i organisk kemi ved Kemisk Institut, Syddansk Universitet. Han er cand.scient. i kemi og biologi i 1988 og ph.d. i 1991. Efter et ophold ved University of Colorado, USA, blev han ansat som lektor ved Kemisk Institut, Syddansk Universitet. I 1996 blev han udnævnt til professor i organisk kemi ved Kemisk Institut, Københavns Universitet. Fra år 2000 vendte Jesper Wengel tilbage til Syddansk Universitet med ansættelse som professor i organisk kemi ved Kemisk Institut.

Jesper Wengels arbejde har ført til megen anerkendelse. Således har Danmarks Grundforskningsfond i 2001 oprettet et grundforskningscenter med Jesper Wengel som leder. Forskningen er her rettet mod syntese og anvendelse af modificerede oligonukleotider (DNA-analoger). I 2004 blev Jesper Wengel atter centralt placeret med etableringen af et nyt tværvidenskabeligt forskningscenter med navnet NanoBioCentrum med ham som leder. Jesper Wengel modtog i 2002 Lundbeck Fondens forskerpris for unge forskere og samme år Videnskabernes Selskabs industripris.

Legatet tildeles i år 2004 Anders Bjarklev for hans forskningsindsats inden for studier af optisk kommunikation.

Hans indsats er især rettet mod at modellere lysets udbredelse i optiske fibre og mod at fremkomme med forslag til den praktiske udformning af fibrene. Tidligt i sin karriere arbejdede han med optiske forstærkere, der kan forlænge rækkevidden af de optiske fibre med adskillige tusinde kilometer eller tillade fordeling af optiske signaler til tusindvis af brugere. I de senere år har Anders Bjarklev fokuseret på en ny klasse af optiske fibre – de såkaldte mikrostrukturerede fibre, som kan skræddersys til at have meget specielle egenskaber, blandt andet til fiberlasere. Senest har de mikrostrukturerede fibre fundet anvendelse inden for bio-optik, hvor de har skabt mulighed for udvikling af nye sensortyper til kemisk analyse og diagnosticering. Anders Bjarklevs forskning er blevet udnyttet i industriel sammenhæng ved opstart af flere virksomheder.

Anders Bjarklev er professor i optiske bølgeledere ved COM (Center for Communications, Optics and Materials), Danmarks Tekniske Universitet. Han er 42 år, civilingeniør i 1985, ph.d. i 1988 og dr.techn i 1995, alle grader fra DTU. Han var ansat ved Institut for elektromagnetiske Systemer, DTU fra 1988 til 1999, hvor han overgik til ansættelse ved COM. I 1999 blev han udnævnt til professor ved COM, og i 2003 er han blevet områdeleder for COM’s kompetenceområde for glasmaterialer og komponenter. Anders Bjarklev modtog i 1993 Dansk Optisk Selskabs pris. I 1999 modtog han sammen med fire kolleger ”The European Optic Prize” fra Det Europæiske Optiske Selskab, og i 2000 modtog han ”Dana Lim Prisen”. I 1999 blev han medlem af ”Fagligt Forum” under Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd.

Legatet tildeltes i år 2003 til Flemming Besenbacher som en anerkendelse og en inspiration til fortsættelse af hans forskning og under­visning inden for materialer og overfladerelaterede processer.

Flemming besenbachers store indsats og banebrydende ar­bejder bl.a. inden for nanoteknologi har på afgørende vis bidraget til at placere dansk forskning centralt i det internationale forskningssamarbejde indenfor anvendt overfladefysik, samtidig med at forskningen er udmøntet i anvisninger på udvikling og effektivisering af katalytiske processer til nytte for dansk industri.

Legatet tildeles i år 2002 Jens Nielsen for hans forskning og undervisning inden for bioteknologisk procesforskning.

Gennem sin store indsats og banebrydende arbejder bl.a. inden for ”metabolic engineering” som et redskab til forbedring af bioteknoloiske processer, har han på afgørende vis bidraget til dansk forsknings centrale og internationale placering indenfor anvendt biologi og biokemi. Samtidig er hans forskning blevet udmøntet i anvisninger på nyttiggørelse af resultaterne for dansk industri og optagelse af og ansøgninger om patenter.

Jens Nielsen er professor ved BioCentrum og leder af Center for Bioteknologisk Procesforskning ved Danmarks Tekniske Universitet. Han er medstifter af og senere formand for Dansk Bioteknologisk Forum, et mødested for unge danske og udenlandske forskere i bioteknologi. Han er medlem af STVF’s videnskabelige forum og modtager af STVF’s jubilæumspris i 1996. Jens Nielsen er civilingeniør i kemi (1986), Ph.D. i bioteknologi (1989) og dr. techn. (1995) fra Danmarks Tekniske Universitet.

Legatet tildeles i år 2001 til Dorthe Dahl-Jensen som en anerkendelse og en inspiration til fortsættelse af hendes forskning og under­visning inden for eksperimentel og teoretisk glaciologi. Ved Dorthe Dahl-Jensens store indsats og banebrydende ar­bejder bl.a. på Grønland har hun på afgørende vis bidraget til dansk forsknings centrale place­ring i dette spændende arbejde.

2000 - Karl Anker Jørgensen, Aarhus Universitet, Eksperimentel og teoretisk kemi

1999 - Birgitte K. Ahring, Danmarks Tekniske Universitet, Anaerob bioteknologi

1998 - Erik Reitzel, Danmarks Tekniske Universitet, Minimalkostruktioner

1997 - Martin Philip Bendsøe, Aalborg Universitet, Topologi og materialeoptimering

1996 - Thomas Sinkjær, Aalborg Universitet, Medioteknik og Povl Ole Fanger, Danmarks Tekniske Universitet, Indeklima

1995 - Jørgen Bach Andersen, Aalborg Universitet, Elektromagnetisk feltteori og radiokommunikation

1994 - Ove Dalager Ditlevsen, Danmarks Tekniske Universitet, Sikkerhed og belastning i byggekonstruktioner

1993 - Jakob Bohr, Danmarks Tekniske Universitet, Eksperimentel materialeforskning

1992 - John Villadsen, Danmarks Tekniske Universitet, Teknisk kemi

1991 - Erik Granum, Aalborg Universitet, Billedanalyse og datamatsyn og Jens Kehlet Nørskov, Danmarks Tekniske Universitet, Overfladefysik

1990 - Ole G. Mouritsen, Syddansk Universitet, Biofysik, materialefysik og overfladefysik

1989 - Peter Roepstorff, Syddansk Universitet, Proteinkemi og Viggo Tvergaard, Danmarks Tekniske Universitet, Materialemekanik og brudmekanik

1988 - Palle Jeppesen, Danmarks Tekniske Universitet, Halvlederfysik og mikrobølgeteknik

1987 - Preben Christensen, PC-Laboratoriet i Fjerritslev, Betons bestandighed