Tværsektorielt forskning-praksis-samarbejde: HUMpraxis

Ligeværdigt samarbejde, der skaber forandringer og løsninger på samfundsudfordringer

Med forskning-praksis-samarbejderne i det såkaldte HUMpraxis-program ønsker vi at fremme ligeværdigt samarbejde og vidensudveksling på tværs af sektorer: mellem forskere inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag og praktikere inden for det sociale område, miljøområdet og voksenlivets overgange og forandringer. Målet er at få skabt både originale forskningsresultater og konkrete forandringer i praksis og at få dem omsat til bæredygtige løsninger på aktuelle samfundsudfordringer, der kan fremme et demokratisk og bæredygtigt samfund på et oplyst og inkluderende grundlag.

Den ’menneskelige faktor’ spiller en afgørende rolle i en række af samfundets store udfordringer på disse områder og de mulige løsninger på dem.

Human- og samfundsvidenskab kan med sit fokus på 'den menneskelige faktor' bidrage med forskningsbaseret udvikling, indsigt, nye erkendelser og løsninger i forhold til de udfordringer, de tre områder står over for.

Og fagpersoner fra praksis kan bidrage med faglig viden og indsigt i de presserende problemstillinger, hverdagslivets betingelser og de systemisk og organisatorisk oplevede muligheder og barrierer inden for områderne.

Denne samfundsmæssige værdiskabelse ønsker vi at styrke og synliggøre gennem bevillinger til tværsektorielle, tæt integrerede forsknings- og udviklingsprojekter, hvor forskningsfaglighed og praksisfaglighed indgår i ligeværdigt samarbejde og vekselvirkning gennem hele processen, fra formulering af projektideen til realisering af forandringer og løsninger.

Det humanvidenskabelige område, det sociale område, miljøområdet og voksenlivets overgange og forandringer er væsentlige uddelingsområder i vores almennyttige virke. Det giver os en særlig mulighed for at støtte samarbejder og videnspredning mellem forskellige sektorer i samfundet til gavn for borgerne på disse områder.

Socialområdet
Vi ønsker projekter, der har fokus på social bæredygtighed for mennesker, børn, unge og voksne, i en socialt udsat position og som løfter disse borgeres stemmer og handlekraft til en større deltagelse i samfundets fællesskaber og det demokratiske samfund.

Vi forventer, at projektforslagene tager udgangspunkt i en konkret kontekst i praksis og udvikles i tæt samarbejde mellem forskere, praktikere, civilsamfundet og offentlige aktører. Vi lægger desuden vægt på det modelskabende i form af nye idéer, værktøjer og metoder, samt på afprøvningen af udviklingstiltag i praksis samt forankringen og udbredelsen af indsatsen, så det sociale løft gøres vedvarende og brugbart for andre.

Miljøområdet
Vi ønsker projekter, der har fokus på bæredygtige løsninger inden for samfundets store natur-, klima- og miljøudfordringer, herunder havmiljøet. Det kunne være ved at løfte målgruppers handlekraft eller deltagelse i initiativer, eller ved at fremme udbredelsen af ny viden eller ændret praksis.

Fælles for projekterne er et krav om en positiv miljøgevinst f.eks. i relation til cirkulær økonomi, regeneration, affaldshåndtering og genbrug, lokale klimaløsninger mm. Vi lægger vægt på løsningsorienterede metoder og samarbejdsformer, der kan fremme demokratisk deltagelse samt på løsningernes udbredelse og skalerbarhed.

Voksenlivets overgange og forandringer
Vi ønsker projekter, der har fokus på psykiske barrierer hos voksne 55+ i forhold til brug af egen handlekraft og opnåelse af motivation og lyst til at deltage i lokale fællesskaber.

Vi forventer, at projektforslagene tager udgangspunkt i en konkret kontekst i praksis og udvikles i tæt samarbejde mellem forskere, praktikere, civilsamfundet og offentlige aktører.

Projektet skal identificere en samfundsmæssig problemstilling indenfor et eller flere af de tre støtteområder, der er beskrevet ovenfor, og skal bidrage med udvikling og løsninger herpå.

Det samlede projekt skal bidrage afgørende til realisering af den praktiske dels formål med effekter og på måder eller niveauer, som ikke ville være mulige uden forskningsdelen.

Forsknings- og praksisdelene skal være etablerede og tæt integrerede i det samlede projektdesign og være hinandens forudsætninger. Rene forskningsprojekter eller rene udviklingsprojekter støttes ikke.

Projektet skal rumme både humanvidenskabelige universitetsforskere (og evt. andre relevante forskere fra andre forskningsinstitutioner) og praksisaktører fra det offentlige og/eller civilsamfundet i tæt integrerede samarbejdsrelationer gennem projektets enkelte dele. Interessetilkendegivelsen vil kun komme i betragtning, hvis samarbejdsrelationerne til praksis er etableret på ansøgningstidspunktet og ikke kun er påtænkt.

Såvel praksis- som forskningsinstitutioner kan ansøge og dermed administrere bevillingen. Forskningsdelen skal varetages af universitetsforskere fra humanvidenskabelige fagområder, dvs. alle humanistiske fag og de nærmest beslægtede samfundsvidenskabelige fag (antropologi, psykologi, politologi og sociologi) samt de humanvidenskabelige dele af folkesundhedsvidenskab. Øvrige fagområder kan også indgå i projektet som supplement.

Der skal indgå fastansatte universitetsforskere på lektor- eller professorniveau.

Professionshøjskoler og andre institutioner med forskningsaktivitet kan indgå i projekter sammen med universitetsforskere.

Projektet skal rumme grundvidenskabelige elementer, dvs. indeholde teoriudvikling og ikke udelukkende bestå af følgeforskning, dataindsamling eller evaluering. Projekter, hvor forskningsdelen alene er følgeforskning, vil ikke komme i betragtning.

Der kan ansøges om op til 5,7 mio. kr., men mindre projekter er også velkomne.

Lønmidler til fastansatte universitetsforskere bør begrænses og højst udgøre 10% af det ansøgte beløb. Dog op til 15% hvis fastansatte fra professionshøjskoler deltager. Eventuelle lønmidler til fastansatte på professionshøjskoler tæller med i de 15%.

Projektet må ikke direkte fremme specifikke kommercielle interesser, formål eller parter.

Ansøgninger, der ikke lever op til kravene, vil ikke komme i betragtning.

Programmet har årlige åbne opslag og konkurrenceudsættelse. Der indsendes i første trin kortfattede interessetilkendegivelser ved brug af fondens skabelon.

Alle interessetilkendegivelser behandles af sekretariatet i et tværfagligt panel med fondsrådgivere fra de involverede uddelingsområder. Her vurderes og prioriteres interessetilkendegivelserne i forhold til indfrielse af programmets overordnede formål. Sekretariatet udarbejder indstillinger til bestyrelsen, som træffer beslutning om, hvilke interessetilkendegivelser der skal inviteres til fuld ansøgning.

Alle ansøgere får svar. De ansøgere, der bliver inviteret til fuld ansøgning, bliver bevilget op til 100.000 kr. i projektmodningsmidler til videre samarbejde om udviklingen af den endelige ansøgning. Alle inviterede tilbydes individuelle vejledningsmøder med sekretariatet.

De fulde ansøgninger udsendes til ekstern bedømmelse. Til hver ansøgning finder vi individuelt to sagkyndige, der er eksperter på ansøgningens særlige forsknings- og praksisområde: En udenlandsk forskningssagkyndig fra de nordiske lande og en praksissagkyndig fra Danmark.

De sagkyndige udarbejder individuelt grundige skriftlige vurderinger. Disse ligger til grund for sekretariatets indstillinger til fondens bestyrelse, der foretager den endelige prioritering og træffer beslutninger om bevillinger og afslag.

Typisk vil der blive bevilget fem-seks HUMpraxis-projekter inden for den årlige bevillingsramme på op til 30 mio. kr. Succesraten er dermed ca. 1/4-1/3 blandt de inviterede, fulde ansøgninger.

Vi ønsker ikke kun at fremme de enkelte projekter, men også systematisk at bidrage til erfaringsopsamling og kapacitetsopbygning af forskning-praksis-samarbejde både på universiteterne og i det omgivende samfunds institutioner, så nye projekter ikke skal begynde forfra.

Det gør vi dels gennem netværksmøder for vores bevilgede projekter, hvor der kan udveksles og opsamles erfaringer, som både de og fonden kan bruge i det videre udviklingsarbejde med programmet og i dialog og vejledning af kommende projekter. Dette er også resulteret i de vedhæftede publikationer.

Desuden har vi i samarbejde og partnerskab med Crown Princess Mary Center på Københavns Universitet etableret et netværk, Copenhagen Impact Lab. Det består af beslutningstagere fra universiteter, fonde og offentlige og private organisationer, som er engagerede i at fremme forskning-praksis-samarbejder. Gennem løbende netværksmøder og en større årlig konference formidler vi erfaringer fra projekter og bidrager til kapacitetsopbygning.

Dette samarbejde er også resulteret i et fælles arbejde med en række publikationer, der skal tjene som offentlig tilgængelig ressourcebank til erfaringsformidling og bredere kapacitetsopbygning.

I HUMpraxis er kriterierne for prioritering (af interessetilkendegivelserne) bestemt af opslagets overordnede formål:

Formelle krav: Uni- og HUM-tilknytning, indenfor områdekrav, etablerede samarbejder, ingen kommercielle interesser.
Væsentlighed i forhold til samfund (relevans, originalitet).
Væsentlighed i forhold til forskning (relevans, originalitet).
Forskning (grundforskningstyngde, teoriudvikling, originalitet).
Praksis (forankring, originalitet, metodefornyelse).
Udvikling/output (konkretisering af udviklingsdelen, skalering, forskningsimpact).
Samarbejdsform (potentiale, modenhed, udvekslingsform, ligeværd, samtidighed).