Puljen ”Science i fritiden” støtter projekter, som giver flere børn, unge og deres familier adgang til sjove, lærerige fritidsaktiviteter, der bringer naturvidenskaben og teknologien ind i hverdagen.
Vi ved fra forskningen, at interessen for science ikke kun stimuleres af dygtige lærere i skolen. Hvis børn og unge skal udvikle nysgerrighed og motivation for science, skal de også opleve, at science har noget med hverdagen at gøre, og de skal have gode oplevelser med science i fritiden, i familien og i det sociale netværk. Derfor støtter Villum Fonden med puljen ”Science i Fritiden” sjove og inspirerende fritidsaktiviteter, der bringer science ind i børns og unges liv og hverdag.
Hvad lægger vi vægt på i ansøgningerne?
Vi støtter forløb, hvor børn og unge mødes jævnligt over en periode eller i kortere intensive forløb til inspirerende, engagerende og lærerige fritidsaktiviteter med et tydeligt science-indhold. Vi forstår science bredt. Det kan være naturvidenskab (fysik, kemi, biologi, astronomi mv). Det kan også handle om brug af digitale og analoge teknologier, engineering, design, konstruktion eller lignende.
Vi foretrækker flerårige projekter, hvor indsatsen udvikles grundigt og afprøves i flere omgange, gerne i et samarbejde mellem flere aktører. Vi forventer, at der er en klar strategi for, hvordan indsatsen kan forankres og videreføres efter endt projektperiode, og hvordan viden, resultater og ideer deles med andre, der ønsker at gennemføre lignende aktiviteter.
Vi forventer, at ansøger har overvejelser om og redegør for:
Målgruppen for aktiviteterne er børn og unge mellem 7 og 20 år. Vi lægger vægt på aktiviteter, der rammer bredt, og som også kan tiltrække børn og unge, som ikke i forvejen har science- og fritidsaktiviteter tæt inde på livet.
Vi støtter projekter i organisationer og institutioner, hvor børn og unge i forvejen kommer til fritidsaktiviteter. Det vil sige foreninger, organisationer, science-centre, museer, naturskoler, fritidsklubber mv.
Vi lægger vægt på, at ansøger er en solid økonomisk og organisatorisk aktør. Der kan ikke søges til kommerciel virksomhed. Vi ser gerne flere ansøgere samarbejde i brede partnerskaber.
Villum Fonden afholder to virtuelle informationsmøder for potentielle ansøgere og andre interesserede. Onlinemøderne afholdes tirsdag d. 22. oktober kl. 14.30-16.00 og tirsdag d. 5. november kl. 10.00-11.30.
I kan tilmelde jer her:
Ansøgninger indsendes via Villum Fondens hjemmeside senest 10. januar 2025 kl. 14.00
Vi forventer, at ansøgningerne er færdigbehandlede til bevilling ultimo juni 2025.