Integrationsprojekt skal hjælpe sårbare kvoteflygtninge

VELUX FONDEN giver en bevilling på syv mio. kr. til nyt projekt, der skal hjælpe nyankomne kvoteflygtninge og generere samlet viden om deres inklusion i danske lokalsamfund. Projektet er et samarbejde mellem forskere på Aarhus Universitet og VIVE og Dansk Flygtningehjælp og danske kommuner.

I 2021 genoptog Danmark modtagelsen af FN-kvoteflygtninge. Sidst på året ankom de første af de 400 enlige congolesiske mødre og børn, der skal til landet i 2021-2022. Det er en meget sårbar gruppe, der i en lang årrække har levet i flygtningelejre i Rwanda og har begrænset skolegang og traumatiske oplevelser i bagagen.

Projektet ”Reorientering af integration: Familie-til-familie som model for congolesiske FN-kvoteflygtninge i Danmark” får en seksårig bevilling på syv  mio. kr. under VELUX FONDENs humanvidenskabelige område:

”Den humanvidenskabelige forskning spiller en afgørende rolle i løsninger på samfundets store udfordringer. Projektet er et fagfællebedømt stærkt videnskabeligt eksempel på, hvad vi i fonden ser som en vigtig nøgle til den rolle: Tæt samarbejde mellem forskernes og praksisaktørernes fagligheder på tværs af forskellige forskningsinstitutioner, stat, kommuner og civilsamfund. Ved at gå sammen kan de løfte komplicerede udfordringer og forbedre menneskers livssituationer,” siger programchef Henrik Tronier fra VELUX FONDEN.

Ny tilværelse med store og små udfordringer

Når kvoteflygtningene ankommer til landet, bliver de fordelt i kommuner over hele landet. De får ikke  en ’transitperiode’ i asylsystemet, men kommer direkte til deres nye hjemkommune, med alle de udfordringer dette medfører for dem og for de aktører, som bidrager til deres integration:

Kvoteflygtninge er...

...mennesker, som FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) har udpeget som flygtninge med særligt behov for beskyttelse og genbosætning; fx fordi de befinder sig i overfyldte lejre i nærområderne til en konflikt, hvor de risikerer overgreb og ikke har udsigt til at kunne vende tilbage til deres oprindelsesland. Under UNHCR’s genbosættelsesprogram overføres flygtningene til et sikkert tredjeland, der har accepteret at tage imod dem.

Mindre end én procent af verdens flygtninge bliver hvert år indstillet og accepteret til genbosættelse som kvoteflygtninge. Danmark har en lang årrække modtaget omkring 500 kvoteflygtninge årligt – bortset fra 2016-2020, hvor der kun kom enkelte kvoteflygtninge til landet.

”De congolesiske mødre og børn adskiller sig markant fra andre flygtninge, ved at de kommer direkte fra en FN-flygtningelejr i Rwanda. Vi kan nok alle forestille os, hvilken omvæltning det må være at lande i Kastrup og blive transporteret til sin nye hjemkommune for dagen efter starte et fundamentalt nyt liv. Hvordan lærer man sproget, får nyt hjem, venner og job? Og hvordan lærer man hverdagsdagsrutiner som at smøre madpakke og følge sine børns skolegang via Aula? Projektet giver os mulighed for at være med fra dag ét og forstå de små og store udfordringer, der er forbundet med at opbygge en ny tilværelse. Denne viden vil blive nyttig, hvis der kommer flere kvoteflygtninge,” siger professor MSO Mikkel Rytter fra Aarhus Universitet, der skal lede projektet.

Projektet er et kombineret forsknings- og praksisprojekt i samarbejde mellem forskere fra Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og de væsentligste aktører ift. kvoteflygtningenes integration: DRC Dansk Flygtningehjælp og danske kommuner. Projektet skal følge de congolesiske kvoteflygtninges nye liv i danske lokalsamfund - dels gennem nære etnografiske studier af familiernes hverdag og dels via registerdata, der kan give en mere generel karakteristik af gruppens indgange til det danske samfund.

Frivillige familier hjælper

Dansk Flygtningehjælp og forskergruppen skal iværksætte en ”familie-til-familie” indsats, hvor frivillige familier bliver matchet med congolesiske familier:

”Kvoteflygtningene bliver omfavnet af diverse kommunale integrationsindsatser, arbejdsmarkedsprogrammer og aktiviteter i lokale frivilliggrupper, der alle ønsker at hjælpe dem på vej. Projektets ”familie-til-familie” model er vores bud på at videreudvikle de familierettede netværksinitiativer, der allerede eksisterer blandt vores frivillige. Vi kommer til at undersøge konkret, hvilke ressourcer og muligheder det giver kvoteflygtningene i dagligdagen, at familierne bliver matchet med lokale frivillige familier,” siger Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp.

Modellen baserer sig på Dansk Flygtningehjælps erfaringer med netværksfamilier, og indsatsen vil blive fulgt og løbende evalueret og forbedret. Erfaringerne fra projektet bliver videregivet til danske kommuner og Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper over hele landet, så metoderne vil kunne benyttes i modtagelsen af øvrige kvoteflygtninge.

News