Humanvidenskab og praksis tackler samfundsudfordringer: Fra social isolation til polariseret klimadebat
VELUX FONDEN ønsker at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag:
”HUMpraxis-programmets omdrejningspunkt er at skabe ny viden og konkrete løsninger i forhold til aktuelle udfordringer inden for det sociale område og miljøområdet,” siger Henrik Tronier, der er programchef for VELUX FONDENs humanvidenskabelige program. ”Tesen bag programmet er, at effektive forandringer og løsninger her opnås bedst, hvis de udvikles i et tæt, vekselvirkende og ligeværdigt samarbejde mellem professionelle praksisaktører og humanvidenskabelige forskere. Ud over de konkrete projektbevillinger har vi taget initiativ til et netværk med andre aktører, der ønsker at fremme bred kapacitetsopbygning i forskning-praksis-samarbejde som en vej til løsning af aktuelle samfundsudfordringer”.
Fire af årets fem HUMpraxis-projekter har fokus på social bæredygtighed for mennesker i en socialt udsat position og skal være med til at understøtte deres demokratiske inddragelse og deltagelse i samfundets fællesskaber. Det femte projekt skal være med til at styrke borgerinddragelsen i den danske klimadebat.
VELUX FONDEN har modtaget i alt 68 interessetilkendelser til årets HUMpraxis-opslag. De fem bevilgede projekter er udvalgt ud af de 13 projekter, der på baggrund af deres interessetilkendegivelser blev inviteret videre til at sende fuld ansøgning. Disse projekter har haft mulighed for at modtage projektmodningsmidler på op til 100.000 kr., så de bl.a. har kunnet frikøbe tid hos praksisdeltagerne til udviklingen af ansøgningen.
Et af årets projekter udspringer af de massive rekrutteringsproblemer i den kommunale ældrepleje og skal afdække, hvad der skal til for at øge adgangen til arbejdsfællesskaber i ældreplejen for borgere, der har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et andet af projekterne skal afprøve, hvordan undervisning i esport kan motivere unge med autisme til at gennemføre uddannelsesforløb og udvikle kompetencer, der kan støtte dem i overgangen til voksenlivet. Og et tredje projekt undersøger samspillet mellem personale og beboere på bosteder for at klæde praktikere bedre på til at kunne føre tillidsfulde samtaler med borgere og bidrage til grundforskning i tillid.
Projekt ’SAMVÆR: Støtte og bæredygtig udvikling i udsatte børns hverdagsliv’. Skal bidrage til at sikre, at samvær mellem anbragte børn og deres biologiske forældre gavner barnet. Professor i socialt arbejde Maria Appel Nissen fra Aalborg Universitet, er forskningsleder på projektet:
”Vi mangler både dansk og international forskningsviden om samvær for børn anbragt uden for hjemmet. Der er viden og erfaringer i det praktiske arbejde med samvær, men det er ikke omsat til forskningsbaserede metoder, som sætter barnets stemme, perspektiv og hverdagsliv i centrum for samværets kvalitet. Forskerne og praksisaktørerne er derfor nødvendige for hinanden og arbejder i projektet sammen om at løfte praksis til gavn for barnets trivsel og udvikling”.
Maria Appel Nissen understreger, at selvom børn er anbragt uden for hjemmet af gode grunde, er deres relation til deres biologiske forældre betydningsfuld – også selvom den er begrænset, sårbar og konfliktfyldt:
”Et barn, som er anbragt uden for hjemmet, har behov for at skabe mening i og en bæredygtig fortælling om anbringelsen og deres forhold til de biologiske forældre. Det har betydning for deres trivsel og udvikling i barndommen, ungdomslivet og på vejen ind i voksenlivet. Vores projekt skal bidrage til, at de professionelle og voksne i barnets hverdagsliv får et øget fokus på og understøtter dette i arbejdet med samvær og på den måde løfter den vigtige samfundsopgave med at mindske udsathed i anbragte børns liv”.
Bro mellem kløfter i klimadebattenI projekt KLIMA-DEL vil praksispartnere og forskere bygge bro mellem det politiske ønske om at inddrage borgere i klimapolitik og den måde, mange borgere engagerer sig i klimaet i deres hverdag gennem fx aktivisme, handlefællesskaber osv. Sammen med Teknologirådet og Klimabevægelsen skal forskere på CBS udvikle nye metoder til borgerinddragelse med afsæt i borgeres selvorganiserede og hverdagslige klimadeltagelse:
“Praksissamarbejdet bliver et undersøgelsesrum for at forstå og lære af de konflikter, der de seneste år har sat spørgsmålstegn ved den måde, stat og kommuner forstår og praktiserer inddragelse på klimaområdet. Sammen har vi identificeret et behov for at gå direkte ind i de kontraster og konflikter, der kan opstå mellem borgere, der er dybt engagerede i klimapolitik, og kommuners redskaber til og strategier for inddragelse. Sat på spidsen stiller forskningen det op som en konflikt mellem passionerede og selvorganiserede overfor mere rationelle og faciliterede deltagelsesformer og strategier,” siger forskningsleder professor Robin Holt fra CBS og tilføjer, at de i projektet skal undersøge, hvad der driver borgeres klimaengagerede krav om at blive inddraget og komme med bud på, hvordan disse krav kan blive integreret i nye redskaber til inddragelse:
”Den læring, der opstår gennem samarbejdet, vil vi udbrede blandt andet gennem et laboratorium for debat om og udvikling af nye metoder til klimadeltagelse, der trækker på Teknologirådet og Klimabevægelsens erfaringer med eksperimenterende formater for politisk dialog som fx living labs, podcasts og teater”.
Bevillingsmodtager: Professor, PhD, Dr. Merc. Robin Holt, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School
Bevillingsbeløb: 5.486.196 kr.
Der er en kløft mellem det politiske ønske om at inddrage borgere i klimapolitik og den måde, mange borgere engagerer sig i klimaet på: Gennem aktivisme, i deres hverdag og ved at organisere sig i lokale handlefællesskaber. Politikerne vil have mere borgerinddragelse, og borgerne vil høres. Hvad er problemet? De metoder, der bruges til borgerinddragelse i fx byplanlægning, er baseret på en bestemt forståelse af, hvad der tæller som politisk legitim deltagelse. Projektets formål er at udvide nuværende forståelser og måder at praktisere borgerinddragelse på i lyset af klimakrisen. Med det første nationale Klimaborgerting i 2019, og ny forskning i demokratisk innovation, er der allerede en fornyelse af den traditionelle borgerinddragelse i gang.
KLIMA-DEL - et samarbejde mellem CBS, Teknologirådet og Klimabevægelsen - bidrager til den bevægelse ved at udvikle nye metoder til borgerinddragelse, der tager ved lære af borgeres selvorganiserede og hverdagslige klimadeltagelse.
Praksispartere: Klimabevægelsen og Teknologirådet.
(SOUL)
Bevillingsmodtager: Professor Maria Appel Nissen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet
Bevillingsbeløb: 5.465.741 kr.
Dette projekt har fokus på en vigtig dimension i livet for børn anbragt uden for hjemmet: samværet med og relationen til deres biologiske forældre. Dette samvær involverer mange aktører, konfliktende følelser, interesser og hensyn samt dertil hørende udfordringer, som kan hindre at barnets stemme bliver hørt og får betydning. Projektet udvikler en ny praksisnær teori om samvær og en forskningsbaseret metode, hvor inddragelse af barnets behov, interesser og hverdagsliv er afgørende for et trygt og udviklende samvær. Metoden styrker et bæredygtigt samarbejde, forebygger konflikter, og støtter barnet i at udvikle en fortælling om dets relation til forældre og netværk, der forbedrer samværet og give barnet mulighed for at udvikle en livshistorie, som giver mening på sigt. Et bæredygtigt demokrati er afhængigt af, at mennesker oplever, at de er betydningsfulde og kan påvirke forhold i eget liv.
Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Århus Kommunes Familiecenter, Vejle Kommunes Familie- og Handicapafdeling, Ikast-Brandes Kommune Familierådgivning, Center for Socialt Arbejde Fonden VITA, Børne- og Unge Center Vejle Fjord/KFUM, Børnecenteret Team Samvær Århus Kommune samt Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.
Bevillingsmodtager: Professor Thorkild Hanghøj, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
Bevillingsbeløb: 5.397.368 kr.
Antallet af unge som diagnosticeres med autisme, er kraftigt stigende. En stor del af de udsatte unge med autisme har stærk passion for gaming, hvilket har fået mange STU’er (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) til at udbyde pædagogiske esport-aktiviteter. I dette projekt undersøges det, hvordan esportundervisningen kan motivere unge med autisme til at gennemføre STU-forløb og udvikle mestringsstrategier samt faglige, sociale og personlige kompetencer, der kan støtte de unge i overgangen til voksenliv, videre uddannelse og/eller arbejdsliv. Udover at bidrage med ny teoretisk og empirisk viden på et overset område, udvikler projektet også gratis undervisningsmateriale og evalueringsredskaber til gavn for praksis.
Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem forskere, unge med autisme, STU-undervisere, pædagogiske esportkonsulenter samt UU-vejledere og sagsbehandlere. Forskningspartner: Professionshøjskolen Absalon Praksispartnere: Sputnik STU, Fremtidslinjen STU, STU Anholtvej; Autismecenter Vestsjælland, Koordinerede Ungeindsatser, Esport Danmark, Oneway Esport, Københavns Kommune, Slagelse Kommune og Køge Kommune.
Bevillingsmodtager: Docent Eva Pallesen, Center for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Absalon
Bevillingsbeløb: 5.498.198 kr.
Formålet med dette projekt er at skabe ny viden på tværs af social- og sundhedsuddannelser, kommunale praksisser og humanistisk forskning om, hvad der skal til for at øge adgangen til arbejdsfællesskaber i ældreplejen for borgere, der ellers har vanskeligt fodfæste på arbejdsmarkedet, samt at videreudvikle eksisterende indsatser i forlængelse af denne viden. Teoretisk revitaliserer projektet teori om arbejdspladslæring i relation til plejearbejde – et område der generelt har fået sparsom forskningsopmærksomhed. På denne baggrund videreudvikles begrebet om læringsmiljø i et tværorganisatorisk perspektiv og i relation til overskridelse af etablerede barrierer for deltagelse. Endvidere bidrager projektet med en videreudvikling af læringscirkler som en metode til samproduktion i praksisforsknings-samarbejder.
Praksispartnere: SOSU Nykøbing Falster, Lolland Kommune, SOSU Østjylland og Aarhus Kommune. Universitetspartner: Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.
Bevillingsmodtager: Adjunkt Ann Merrit Rikke Nielsen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet
Bevillingsbeløb: 5.499.766 kr.
Når det handler om at hjælpe udsatte medborgere, er praktikere og forskere enige om, at tillid er en forudsætning. Desværre er der begrænset viden om, hvordan tillid ser ud og gøres i praksis. I undervisningsmaterialer behandles tillid som en ’black box’ og er derfor svær at operationalisere til konkrete handlemåder. Med afsæt i videoetnografiske data undersøger TIES hvordan tillid som interaktionelt fænomen opnås, skabes, vedligeholdes eller mistes i samtaler mellem medarbejdere og beboere på (re)socialiserende institutioner, hvilke indikatorer på tillid eller mistillid, der kan identificeres og omsættes til pædagogiske værktøjer for praktikerne. TIES bidrager til grundforskning i tillid som praktisk interaktionelt fænomen og klæder samtidig praktikerne på at føre tillidsfulde samtaler, der inddrager og understøtter udsatte borgere til at realisere egne mål, understøtte deres handlekraft og deltage i meningsfulde fællesskaber i og udenfor institutionen.
Praksispartnere: Bofællesskabet Lioba og Café Exit.
