Ældre og medicin - nye veje til bedre liv
VELUX FONDEN har siden 2017 støttet i alt 14 praksisnære forskningsprojekter med fokus på medicinsk behandling af ældre. To af de første bevilgede projekter fortæller om et vigtigt men også overset felt, hvor ny viden kan give store gevinster og forhindre alvorlige konsekvenser.
Behandling af den ældre medicinske patient er en kompleks opgave. Mange ældre er i behandling med flere forskellige slags medicin, og behandlingen varetages som regel af et stort og travlt system bestående af sygeplejersker, læger og plejehjemspersonale. Det stiller høje krav til viden, koordination og kommunikation imellem de mange parter, hvis over- og fejlmedicinering skal undgås.
I 2017 etablerede VELUX FONDEN derfor opslaget Ældre og medicin, der skulle medvirke til at sikre mere hensigtsmæssig medicinsk behandling af ældre og sikre mere viden om området.
Siden da er det blevet til bevillinger til forskningsprojekter med fokus på bl.a. udfasning af medicinforbrug, brugerinddragelse og uddannelse af sundhedspersonale.
Et spørgsmål om kulturBlandt de første til at modtage bevilling var projektet Medicinsanering hos den ældre medicinske patient (Sygehus Apotek Fyn). Her gav bevillingen fra fonden tid til at afdække en række mekanismer, der driver ældres store medicinforbrug.
”Støtten fra VELUX FONDEN tillod os at blive på tegnebrættet. I stedet for fokusere på en hurtig løsning indenfor området uden at få konteksten med har vi kunnet kortlægge de mange barrierer, der tilsammen er med til at fastholde ældre i et uhensigtsmæssigt medicinforbrug,” fortæller projektleder Anton Pottegård. Han peger blandt andet på en kultur blandt både patienter og læger, der er med til at vedligeholde de ældres medicinforbrug:
”I Danmark tager stadigt flere mere og mere medicin, og der tages yderst sjældent stilling til, om vi skal blive ved med at tage den medicin, vi første gang fik udskrevet af vores læge for 30 år siden. Det er en kulturting. Patienten ved for eksempel oftest slet ikke, at det er en mulighed at få skåret ned i sin behandling. Og lægen får omvendt ikke den nødvendige støtte fra behandlingsvejledninger, der grundigt beskriver opstart af behandling men stort set aldrig beskriver, hvordan man stopper den igen.”
I år er der bevilget midler til professor Flemming Bros projekt Borger- og pårørendeinddragelse ved medicinændringer på plejehjem (AU), der vil undersøge om en fælles indsats fra bl.a. patienter, plejere og pårørende kan forhindre uhensigtsmæssig medicinering af nytilflyttede plejehjemsbeboere. Der er også bevilling til professor Hennings Bliddals projekt Medicinsk behandling af slidgigt (Bispebjerg og Frederiksberg Hospital). Her kigges der nærmere på nuværende behandling af patienter med slidgigt i et eller flere led i hænderne, og så undersøges det om en eksisterende og kendt medicinsk behandling måske også er effektiv ved slidgigt i hænderne.
Medicinforbruget tager for rigtig mange danskere fart i takt med alderen. Inden for bevillingen har man i projektet udviklet et forløb, der skal gøre det muligt for patient og læge sammen at tage kritisk stilling til behandling.
”Det er vores forventning, at der er store gevinster at hente ved få lavet om i den måde ældre patienter og behandlere tænker og tager medicin på. Vi tester nu et dialog-forløb mellem patienten og den praktiserende læge. Forløbet består af flere samtaler mellem de to, hvor de i fællesskab genovervejer den ældres brug af medicin og skaber et nyt behandlingsforløb, som begge parter er glade for. Det betyder ofte også mindre medicin til patienten.”
Projektet Bedre behandling af urinvejsinfektion hos plejehjemsbeboere (Forskningsenhed for almen praksis) fik bevilling fra fonden i 2017. Også her fandt man, at der er store gevinster at hente gennem viden og bedre kommunikation mellem sundhedspersonale.
”Mange ældre udviser symptomer, der til forveksling ligner urinsvejsinfektion. Med bevillingen fra fonden har vi udviklet et værktøj, der bl.a. klæder plejere bedre på til at beskrive beboernes symptomer til deres læge, så de sammen præcist kan afgøre, om patienten lider af urinvejsinfektion eller noget helt andet. På den måde kan et uhensigtsmæssigt behandlingsforløb med antibiotika undgås,” fortæller projektleder Sif Helene Arnold.
De to projekter har hver især ført en lang række artikler, netværk og konferencer med sig. Resultaterne af projektet Bedre behandling af urinvejsinfektioner offentliggøres bl.a. i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet. Og arbejdet i projektet Medicinsanering hos den ældre medicinske patient har udover en lang række artikler ført til samarbejdet ODIN og netværket NERD, der er med til afholde den første internationale konference omkring medicinsanering i Kolding.
Den fremtidige indsatsOm de bevilgede projekter og VELUX FONDENs indsats inden for ældre og medicin-området, der i år revideres, fortæller programchef hos VELUX FONDEN, Lise Bonnevie:
”Projekterne har bedrevet forskning på et højt niveau og leveret vigtige indsigter, der er med til at skabe bedre livskvalitet for ældre medicinske patienter, der udgør en sårbar gruppe, som fonden fortsat vil fokusere på. Om det så bliver ældres ofte risikable overgange mellem eget hjem, hospitalet og plejehjemmet eller noget helt andet, er vi stadig ved at undersøge, men sikkert er det, at vi vil fortsætte med at støtte projekter, der kan komme den sårbare ældre patient til gavn.”
